Køleboks til bil med kompressor eller termoelektrisk køling fra bilens stik

Hvad er en køleboks til bil?

En køleboks til bil er en transportabel kølekasse, der kan tilsluttes bilens 12 V-udtag og holde mad og drikkevarer kolde, mens du kører. Køleboksen erstatter isposer og køleelementer med aktiv køling, så indholdet ikke bliver lunkent, når turen trækker ud. Kabinen i en parkeret bil kan om sommeren komme over 50 grader, og det er dér forskellen mellem en isoleret kasse og en boks med aktiv køling bliver tydelig.

Kategorien dækker tre teknologier, der løser den samme opgave på hver sin måde: termoelektriske bokse, kompressorbokse og passive kølebokse med køleelementer. De ligner hinanden udvendigt, men køler forskelligt og koster vidt forskelligt. Valget afgøres af, hvor længe boksen skal holde kold, og om den kun skal med på dagsture eller også stå tændt natten over.

Hvordan virker et kompressorkøleskab?

Et kompressorkøleskab virker efter samme princip som køleskabet derhjemme: en kompressor presser et kølemiddel sammen, kølemidlet afgiver varme gennem en kondensator og optager varme igen, når det fordamper inde i boksen. Kredsløbet er lukket, og kompressoren kører kun, indtil termostaten når den temperatur, du har indstillet. Derfor kan en kompressorboks holde 5 grader eller minus 18 grader, uanset om det er 20 eller 40 grader udenfor.

Kompressoren kører på jævnstrøm og starter blødt op, så den ikke trækker et voldsomt startforbrug fra bilens batteri. De fleste modeller har tre trin for batterivagt, som slår boksen fra ved en fastsat spænding, så bilen stadig kan starte. Kompressoren tåler omkring 30 graders hældning, hvilket betyder, at boksen kan stå på en skrå bagagerumsbund.

Prisen for teknologien er, at boksen fylder mere, vejer mere og larmer lidt, når kompressoren kører. Til gengæld er kompressoren den eneste løsning i kategorien, der giver rigtig frost og langvarig køling.

Hvad kan en termoelektrisk køleboks køle ned til?

En termoelektrisk køleboks køler typisk 18 til 25 grader under den omgivende temperatur og har ingen kompressor, ingen kølemiddel og næsten ingen bevægelige dele bortset fra en ventilator. Ved 25 grader i kabinen betyder det omkring 5 grader inde i boksen, mens den samme boks kun når 12 til 15 grader, hvis kabinen står på 35 grader en sommerdag. Køleboksen har altså ikke en temperatur, den holder — den har en forskel, den kan skabe.

Termoelektrisk teknologi bygger på et peltier-element, hvor strøm ledt gennem to halvledere flytter varme fra den ene side til den anden. Vender du polariteten, varmer elementet i stedet, og det er derfor mange af boksene i denne del af kategorien sælges som køle- og varmebokse med en omskifter på låget. Varmefunktionen holder typisk omkring 60 grader og er tænkt til at holde færdig mad varm på vejen hjem, ikke til at tilberede noget.

Fordelen er prisen, den lave vægt og den enkle konstruktion, mens ulempen er, at boksen skal have strøm hele tiden og ikke kan følge med, når solen står ind på bagagerummet.

Passive kølebokse og køleelementer på dagsture

Passive kølebokse har ingen strømtilslutning og holder kulden effektivt med isolering og køleelementer, hvilket rækker til 12-24 timer i en tyk boks og til nogle få timer i en tynd køletaske. Isoleringens tykkelse og lågets tætning afgør resultatet, og et fyldt rum holder længere end et halvtomt, fordi kold mad og frosne køleelementer selv virker som kuldelager. En passiv køleboks er den enkleste løsning til dagsture, hvor der ikke er brug for en boks, der kører hele natten.

Køleelementer findes som stive plader, bløde poser og dåseformede blokke, og de skal fryses i mindst 12 timer, før de kommer i boksen. Læg dem øverst, fordi kulden falder nedad, og fyld hulrum ud, så der er mindre luft at køle. En køletaske vejer under et kilo tom og er lettere at bære end en hård boks, men taber kulden hurtigere.

Mange vælger begge dele: en køletaske til madpakken og de kolde drikkevarer på stranden, og en elektrisk boks i bilen til de længere ture. Køleelementer kan også lægges i en termoelektrisk boks som buffer, mens motoren er slukket.

Skal jeg vælge en køleboks med eller uden kompressor?

Vælg en køleboks med kompressor, hvis boksen skal holde under 5 grader i sommervarme eller stå tændt i mere end et døgn. Vælg en termoelektrisk boks uden kompressor, hvis den mest skal med på korte bilture og kan køre fra bilens stik undervejs. Skillelinjen går ved varigheden og ved kravet til temperatur, ikke ved størrelsen. Både korte ture til sommerhuset og en uges campingferie kan i princippet klares med en termoelektrisk boks, men kun den ene af dem holder maden forsvarligt kold hele vejen.

En kompressorboks bruger desuden markant mindre strøm på et døgn, fordi kompressoren kun kører i perioder, mens et peltier-element trækker konstant. Det gør kompressoren til det rigtige valg, så snart boksen skal køre på et fritidsbatteri eller en powerstation. Til gengæld koster den mindst tre gange så meget som en termoelektrisk boks i samme literstørrelse, og den vejer typisk det dobbelte.

Hvor meget strøm bruger en køleboks i bilen?

En termoelektrisk køleboks bruger 40-60 watt konstant, svarende til 3,5-5 ampere ved 12 V fra bilens cigarettænder. En kompressorboks i samme størrelse bruger 40-50 watt, men kører kun 20-40 procent af tiden og lander på under 0,5 kilowatttime i døgnet. Forskellen bliver afgørende, når motoren er slukket. Et almindeligt startbatteri på 60 amperetimer er tømt til under startniveau efter fem-seks timer med en termoelektrisk boks, mens en kompressorboks kan køre et døgn eller mere på det samme batteri.

Bilens cigarettænder er typisk sikret med 10 eller 15 ampere, hvilket rækker til begge typer, men kablet skal være tykt nok. Et tyndt forlængerkabel giver spændingsfald, og en boks, der får 11 V i stedet for 12 V, køler dårligere. Mange nyere biler slukker for 12 V-udtaget, når tændingen tages fra.

Skal boksen køre i længere tid, er løsningen en kompressorboks med indbygget batteri, et fritidsbatteri med egen sikring eller en powerstation.

Hvor længe holder en køleboks sig kold?

En kompressorboks holder den indstillede temperatur, så længe den har strøm, og bevarer omkring 6-10 grader i op til et døgn efter strømmen forsvinder, hvis låget bliver lukket. En termoelektrisk boks mister sin kølekapacitet med det samme, når stikket tages ud, og nærmer sig kabinetemperaturen i løbet af tre-fire timer. Isoleringen er den samme, men uden aktiv køling er der ikke andet end kuldelageret i selve indholdet.

Køleboksen holder længst, når den er fyldt op, kølet ned på forhånd og pakket med det kolde nederst. Forkøl boksen på 230 V hjemmefra aftenen før, og læg allerede kolde drikkevarer i — en boks, der skal køle 20 grader varme dåser ned, bruger timer på arbejdet og holder tilsvarende kortere. Hver gang låget åbnes, falder den kolde luft ud, og det koster typisk 15-20 minutters køling at hente tilbage.

Hvor lang tid kan en køleboks holde sig kold uden strøm?

En passiv køleboks med tykke vægge og friske køleelementer holder maden under 7 grader i 12-24 timer, mens en tynd køletaske klarer 4-8 timer og en isoleret pose et par timer. Varigheden afhænger af tre ting: isoleringens tykkelse, mængden af frosne køleelementer og hvor ofte boksen åbnes. En boks, der står i skyggen med et håndklæde over, holder mærkbart længere end den samme boks i direkte sol på bagsædet.

Tommelfingerreglen er cirka et kilo køleelementer pr. 10 liter for et helt døgn, og dobbelt så meget, hvis boksen skal stå i sommervarme. Frosne vandflasker fungerer som køleelementer og kan drikkes bagefter, når de er tøet op. Kød og mejeriprodukter bør ligge direkte op ad køleelementerne, mens frugt og drikkevarer kan ligge øverst, hvor der er et par grader varmere.

Hvor mange liter skal en køleboks til bil have?

Regn med 6-8 liter pr. person på en dagstur og 10-15 liter pr. person på en ferie med indkøb undervejs. To personer på weekendtur er dækket af 20-25 liter, mens en familie på fire har brug for 40-50 liter. Kølebokse til bil findes fra 4 liter til armlænsboksen mellem forsæderne og op til 95 liter i de store todelte modeller med køl og frys i hvert sit rum. Literangivelsen er bruttovolumen, så den plads, kompressoren optager, er allerede trukket fra på de fleste modeller.

Højden er ofte vigtigere end literantallet. En boks, der ikke kan have en to-liters flaske stående op, tvinger dig til at lægge flaskerne ned. Mål bagagerummets åbning og afstanden mellem hjulkasserne, før du vælger — en 60-liters boks er typisk 70-80 cm lang.

• 4-10 liter: armlænsbokse og minibokse til pendleren, med plads til et par dåser og en madpakke
• 15-25 liter: dagsture og to personer, den mest solgte størrelse i den termoelektriske del af kategorien
• 30-40 liter: weekendtur, festival og fisketur, ofte med hjul og teleskophåndtag
• 50-60 liter: familieferie og campingvogn, typisk med kompressor og todelt rum
• 70-95 liter: autocamper, håndværkerbil og langtur, hvor boksen har fast plads

Hvilke mærker laver kølebokse til bil?

Dometic er det største navn i kategorien og står bag både TropiCool-serien med termoelektrisk køling og CFF-serien med kompressor, og mærket bruges lige så ofte i autocampere som i almindelige biler. Mobicool hører til samme koncern og dækker den enklere ende med bokse fra armlænsstørrelse på 8 liter op til omkring 38 liter, ofte i blå og grå. De to mærker sætter i praksis standarden for, hvad en boks i mellemklassen skal kunne, og deres tilbehør i form af kabler og beslag passer på tværs af serierne.

ZORN laver elektriske kølebokse på 21 til 30 liter med både 12 V, 230 V og USB-tilslutning, og en del af modellerne kan leveres med et indbygget batteri på knap 8 eller godt 20 amperetimer. Outwell og Easy Camp kommer fra campingverdenen: Outwells Arctic Chill-serie er kompressorbokse, mens Easy Camps Arctic Bluebell og Outwells Ecocool Lite er termoelektriske bokse i 24-liters klassen med friluftsdesign i grøn og mørkeblå. Anker er kendt for powerbanks, men EverFrost-serien er transportable kompressorkøleskabe med aftageligt batteri, hvilket gør dem oplagte, når boksen også skal virke uden for bilen.

Mærket 1852 leverer marine- og friluftsudstyr og har en bred række kompressorbokse fra 13,5 liter op til 95 liter, herunder Iceberg-modellerne med hjul og todelt køl og frys. Makita har med sin CW-serie taget kølebokse ind i værktøjsverdenen, hvor boksen kører på de samme akkuer som maskinerne — en løsning, der er relevant for håndværkere, der alligevel har batterierne med i bilen.

Mærkerne i den billige og den praktiske ende

vidaXL, BigBuy Outdoor og Adler dækker den billige ende med termoelektriske bokse på 30-40 liter, ofte med hjul, teleskophåndtag og både køle- og varmefunktion. Boksene bygger på de samme peltier-moduler som de dyrere termoelektriske modeller, men isoleringen er tyndere, og låget slutter sjældnere helt tæt. De giver en fornuftig løsning til den, der skal bruge en boks nogle få gange om året, og de er nemme at have med, fordi de vejer under 6 kg.

Versa laver bløde køletasker i polyester i 7-15 liters klassen i farver som rød, blå og brun, og de hører hjemme på stranden frem for i bilen. Boligcenter og We Do Better fører elektriske bokse med hjul i polypropylen og polyethylen, typisk 35-60 liter med adapter til både 12 V og 230 V. Continental, Michelin, Japcell og Ninja optræder også i kategorien med kølebokse og køletasker, som ofte sælges sammen med andet biludstyr.

Uden for vores udvalg findes mærker som Waeco, Engel, Alpicool, Mestic, Indel B og Brunner, der alle laver kompressorbokse til bil og autocamper. Kender du et af de navne fra en anmeldelse eller en test, kan du bruge dem som pejlemærke for, hvilke specifikationer der er værd at kigge efter, og derefter finde den tilsvarende model blandt de mærker, vi har.

Hvad koster en køleboks til bil?

En køleboks til bil koster fra omkring 60-200 kr. for de simpleste køletasker, mens de fleste elektriske bokse ligger mellem 700 og 2.700 kr. Kompressorbokse over 50 liter koster typisk fra 3.900 kr. og opefter. Medianen i kategorien ligger omkring 1.750 kr., og det er dér, du finder de fleste termoelektriske bokse på 25-40 liter og de mindste kompressorbokse. Prisspringet mellem de to teknologier er den største enkeltfaktor i budgettet.

Under 500 kr. får du en passiv boks eller en simpel køletaske uden elektronik. Mellem 700 og 1.500 kr. finder du termoelektriske bokse med 12 V og 230 V, hjul og varmefunktion. Fra 2.000 kr. begynder kompressorboksene i den lille ende, og fra 3.500-4.000 kr. får du todelte modeller med køl og frys, digitalt display, batterivagt i tre trin og ofte app-styring. Et indbygget batteri lægger typisk 800-1.500 kr. oveni prisen på den samme boks uden.

Priserne svinger mest på de store kompressorbokse, hvor forskellen på samme model kan være flere hundrede kroner mellem butikkerne. Vi samler nedsættelserne på siden med køleboks til bil tilbud.

Lille køleboks til bil til pendling og lastbil

En lille køleboks til bil på 4-10 liter passer mellem forsæderne eller i benrummet og holder madpakken og et par dåser kolde på arbejdsdagen. Armlænsbokse er formet, så de står fast på midterkonsollen i biler med gennemgående gulv, og de kører udelukkende på 12 V fra cigarettænderen. Kølekapaciteten er beskeden, men til en enkelt frokost og en flaske vand er den tilstrækkelig.

Lastbilchauffører og folk med lang pendlertid vælger ofte en boks på 15-25 liter i stedet, fordi den kan rumme mad til flere dage og stadig stå i kabinen. Kører bilen 24 V, skal boksen kunne klare det — mange kompressorbokse tager 12/24 V automatisk, mens de fleste termoelektriske bokse kun tager 12 V. Tjek også, om boksen kan stå i lodret position hele dagen uden at spærre for sæderne.

Stor køleboks til bil til familien og campingvognen

En stor køleboks til bil på 50-95 liter erstatter køleskabet på ferien og har på de todelte modeller et fryserum på 15-25 liter ved siden af kølerummet. Hjul og teleskophåndtag er næsten et krav i den størrelse, for en 60-liters kompressorboks vejer 20-25 kg tom og betydeligt mere fyldt. Boksene har typisk et hængslet låg, der åbner opad, hvilket kræver frihøjde i bagagerummet.

Todelt køl og frys giver mulighed for at have is og frostvarer med på campingpladsen uden fælles fryser. Hvert rum har sin egen termostat, så du kan køre 4 grader i den ene side og minus 15 i den anden. Strømforbruget stiger med frysedelen, så boksen bør have fast tilslutning til et fritidsbatteri eller 230 V, hvis den skal køre i flere døgn.

Køleboks med batteri og strøm uden for bilen

En køleboks med batteri har et aftageligt eller indbygget litiumbatteri på typisk 7,8 til 20,8 amperetimer, hvilket rækker til 5-15 timers drift, afhængigt af temperatur og indstilling. Batteriet lades op, mens bilen kører, og overtager, når motoren slukkes, så boksen kan blive stående på campingpladsen eller ved fiskesøen. De fleste af boksene kan også tilsluttes 230 V hjemme og oplade batteriet natten over.

Alternativet er en powerstation, som samtidig kan drive andet udstyr. En station på 500 wattimer kører en 40-liters kompressorboks i omkring et døgn i moderat varme og genoplades fra bilens stik eller et solpanel. Løsningen er dyrere end en boks med indbygget batteri, men mere fleksibel, hvis du også skal lade telefoner, lamper og en luftpumpe.

Hvad med køleboks fra Biltema og Jem og Fix?

Byggemarkeder og lavpriskæder som Biltema og Jem og Fix fører typisk termoelektriske kølebokse på 20-40 liter i den billige ende og sjældent kompressorbokse, fordi omsætningshastigheden på de dyre modeller er lav i den type butik. Sortimentet skifter med sæsonen og er størst i maj og juni. Søger du på de kæder, leder du reelt efter en billig 12 V-boks, og det er den kategori, du kan sammenligne her på tværs af flere butikker.

Forskellen på en boks til 400 kr. og en til 1.200 kr. i samme literstørrelse ligger i isoleringens tykkelse, ventilatorens støjniveau og om boksen også kan køre på 230 V. Kig efter, om boksen har både 12 V og 230 V, om låget kan hængsles af begge sider, og om der er en varmefunktion, hvis den skal bruges hele året. En sammenligning på tværs af butikker viser hurtigt, om den lave pris skyldes en tyndere kasse eller bare en anden butiks marginal.

Hvilken køleboks er bedst i test?

Ingen enkelt køleboks er bedst i test til alle formål, og vi udgiver ikke egne testresultater — vores oversigt bygger på specifikationer, mærker og popularitet, ikke på målinger, vi selv har afprøvet. Uafhængige forbrugerorganisationer og friluftsmedier tester med jævne mellemrum kølebokse, og deres resultater deler sig oftest i to grupper: kompressorbokse vinder på køleevne og strømforbrug, termoelektriske bokse vinder på pris og vægt.

Læser du en test, så se på tre målte tal frem for karakteren: hvor mange grader boksen når ved en given udetemperatur, hvor mange watttimer den bruger i døgnet, og hvor mange decibel den larmer. Anmeldelser fra andre købere fanger det, en test sjældent når: om hængslerne holder, om håndtaget knækker, og om ledningen er lang nok til bagagerummet.

Hvilken køleboks til bil er god?

En god køleboks til bil har isolering nok til opgaven, en strømtilslutning der passer til bilen, og en størrelse der kan stå fast i bagagerummet uden at spærre for udsynet. Kravene ændrer sig med brugen, og derfor er den bedste boks til weekendturen sjældent den samme som den bedste til en måneds autocamperferie. Nedenstående punkter er den rækkefølge, vi selv ville gå frem i.

Er du i tvivl mellem to modeller, vejer strømforbruget tungest på lange ture, og vægten tungest, hvis boksen skal bæres et stykke fra bilen.

Typiske fejlkøb ved køb af køleboks til bil

Køberne fortryder oftest en termoelektrisk boks valgt til en opgave, der kræver kompressor, typisk en uges ferie hvor boksen skal holde kød og mejeriprodukter kolde. Boksen fungerer fint på vejen ned og svigter, når bilen holder stille i solen. Næst efter kommer boksen, der er for stor til bagagerummet og derfor bliver hjemme efter den første tur.

• For lidt strøm: tilslutning gennem et tyndt forlængerkabel, som giver spændingsfald og dårligere køling
• Ingen forkøling: boksen fyldes med varme varer, og så bruger den mange timer på at komme ned
• Overset 24 V: en 12 V-boks tilsluttet en lastbil eller campingvogn med 24 V-anlæg
• Manglende batterivagt: boksen kører startbatteriet fladt natten over
• Ingen hjul over 40 liter: boksen bliver for tung at bære fyldt fra bilen til pladsen
• Fryseforventning: en termoelektrisk boks kan ikke fryse, uanset hvad indstillingen hedder

Rengøring, vedligehold og holdbarhed

En køleboks bør tørres af med lunkent vand og lidt opvaskemiddel efter hver tur og stå med åbent låg, indtil den er helt tør, ellers sætter der sig lugt i pakningen. Ventilationsristene på en termoelektrisk boks skal holdes fri for støv og madrester, fordi peltier-elementet kun kan afgive varme, hvis der er luft omkring køleribberne. Kondensatoren på en kompressorboks trænger til den samme behandling, blot sjældnere.

Opbevar boksen med låget på klem, og undlad at opbevare tunge ting oven på låget, så pakningen ikke sætter sig. Kablet svigter oftest: rul det op uden knæk, og træk i stikket frem for i ledningen. En kompressorboks holder typisk 8-12 år, mens et peltier-modul mister effekt efter nogle år med intensiv brug — ventilatoren og modulet kan på mange modeller skiftes for et par hundrede kroner.

Hvordan sikrer du køleboksen og strømmen i bilen?

Køleboksen skal spændes fast eller kiles i bagagerummet, fordi en 20 kg tung boks ved en opbremsning fra 50 km/t udøver en kraft svarende til flere hundrede kilo. Brug en spændrem i bagagerummets øjer, eller placer boksen bag et bagagerumsnet. En løs boks på bagsædet er både en fare for passagererne og en risiko for boksen selv.

På strømsiden gælder, at bilens 12 V-udtag ikke er beregnet til konstant belastning i mange timer, og at et separat kabel med egen sikring direkte fra batteriet er den sikre løsning ved fast montering. Kablet skal have et tværsnit, der passer til længden — typisk 2,5 kvadratmillimeter ved op til fem meter. Lad aldrig en boks køre i en lukket bil med børn eller dyr, uanset hvor godt den køler.

Ofte stillede spørgsmål om kølebokse til bil

Spørgsmålene herunder er dem, vi oftest møder om kølebokse til bil, og svarene bygger på specifikationerne fra producenterne. Har du et spørgsmål om en bestemt model, står de tekniske data i produktbeskrivelsen hos den butik, der fører den.

Kan en elektrisk køleboks stå tændt hele natten?

En elektrisk køleboks kan stå tændt hele natten, hvis den kører på 230 V, et fritidsbatteri eller en powerstation, mens et almindeligt startbatteri sjældent holder til mere end fem-seks timer med en termoelektrisk boks. Kompressorbokse med batterivagt slår selv fra i tide, og det er den funktion, du skal kigge efter, hvis boksen skal køre, mens motoren er slukket.

Hvad er forskellen på en køletaske og en køleboks?

En køletaske er en blød, isoleret pose uden aktiv køling, mens en køleboks er en hård kasse, der enten isolerer passivt eller køler aktivt med strøm. Køletasken vejer under et kilo og fylder ingenting, når den er tom, hvilket gør den nem at have med på cyklen eller til stranden. Køleboksen holder til gengæld kulden flere gange så længe og kan i den elektriske udgave holde en fast temperatur.

Kan en køleboks til bil køre på 230 V derhjemme?

Elektriske kølebokse leveres oftest med både et 12 V-kabel til bilen og en 230 V-adapter til stikkontakten, og det fremgår af produktbeskrivelsen som 12/230 V. Adapteren bruges til at forkøle boksen aftenen før afgang, hvilket sparer timers køling på selve turen.

Hvor kold bliver en køleboks med kompressor?

En køleboks med kompressor kan indstilles fra omkring plus 20 grader til minus 18 grader og holder den valgte temperatur uafhængigt af, hvor varmt der er udenfor. Displayet viser den indstillede temperatur i hele grader, og termostaten styrer kompressoren i intervaller.

Larmer en køleboks i bilen?

En termoelektrisk køleboks larmer 40-50 dB fra ventilatoren og kører konstant, mens en kompressorboks ligger på 40-45 dB, men kun i de perioder hvor kompressoren arbejder. Skal boksen stå i soveafdelingen i en autocamper, er kompressorens periodevise støj lettere at sove ved end en ventilator, der kører uafbrudt.

Kan man fryse mad i en køleboks til bil?

Kun kompressorbokse kan fryse, og de todelte modeller kan køre køl i det ene rum og frys i det andet samtidig. Termoelektriske bokse og passive kølebokse kan holde allerede frossen mad kold i nogle timer, men kan ikke fryse noget ned.

Hvad koster det i strøm at have en køleboks kørende?

En kompressorboks på 40 liter bruger typisk 0,3-0,6 kilowatttime i døgnet, hvilket ved en almindelig elpris svarer til nogle få kroner. En termoelektrisk boks på samme størrelse bruger 1,0-1,4 kilowatttime i døgnet, fordi den trækker strøm uafbrudt.

Hvilken køleboks passer til en lille bil?

En boks på 15-25 liter passer til en lille bil, fordi den kan stå bag forsædet eller i bagagerummet uden at fylde hele pladsen, og fordi vægten på 4-6 kg kan bæres med én hånd. Mål højden på bagagerummets åbning først, for det er dér de fleste bokse støder på grænsen.

Skal en køleboks stå vandret?

En køleboks med kompressor skal stå nogenlunde vandret og tåler typisk 30 graders hældning under kørsel, mens termoelektriske og passive bokse kan stå, som det passer. Står en kompressorboks skævt i længere tid, kan kølemidlet ikke cirkulere rigtigt, og kompressoren kan tage skade.

Sådan bruger du oversigten

Oversigten her på siden samler kølebokse til bil fra flere butikker, så du kan sammenligne literstørrelse, spænding og pris på tværs, uden at åbne en fane pr. webshop. Filtrene i toppen indsnævrer listen til det, der passer til behovet, og produkterne opdateres løbende med butikkernes egne priser. Skal du bruge boksen til dagsture, kigger du efter termoelektriske modeller i 20-30 liters klassen; skal den holde køleskabstemperatur i en uge, er kompressorbokse fra 35 liter det rigtige sted at starte.

Kender du typen, men vil gerne have prisen ned, så kig forbi køleboks til bil tilbud. Vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet, ikke på tests vi selv har afprøvet.